Regler og rammer

Retningslinjer for fordeling af Samby-midler i Hatting

Læs hvordan midlerne fordeles, hvem der kan søge, og hvilke krav der gælder for ansøgninger.

1. Baggrund og formål

Hatting modtager årligt 25.000 kr. i udviklingsmidler via Samby i Horsens Kommune, jf. beslutningen i Oplandsudvalget i Horsens Kommune.

Midlerne kan bruges til bl.a. forsikringsforhold samt understøtte udvikling, fællesskab, aktiviteter og lokale initiativer i Hatting.

Formålet med disse retningslinjer er at sikre en gennemsigtig, retfærdig og udviklingsorienteret fordeling af midlerne til gavn for hele byen.

2. Lokal organisering

Midlerne administreres lokalt af Hatting lokaludvalg bestående af:

  • Hatting Borgerforening
  • KFUM-Spejderne i Hatting
  • Hatting Parkens Venner
  • Hatting Idrætsforening
  • Trafikudvalget (under Hatting Borgerforening)

3. Generelle regler for ansøgningspulje

3.1 Hvem kan søge

  • Foreninger, grupper og borgere i Hatting

3.2 Hvad kan der søges til

  • Projekter, materialer, aktiviteter og arrangementer (fx underskudsgaranti)
  • Fysiske forbedringer i byen
  • Drift, herunder fx forsikringer

3.3 Ansøgningskrav (minimum)

Ansøgningen skal som minimum indeholde:

  • Kort beskrivelse af projektet/aktiviteten
  • Budget
  • Ansvarlig ansøger
  • Hvem projektet kommer til gavn

3.4 Ansøgningsrammer

  • Der kan som udgangspunkt søges 1 gang pr. kalenderår pr. ansøger
  • Ansøgninger behandles på 3 årlige møder (forud for møder i Samby)
  • Møderne har ansøgningsfrister 15. januar, 15. maj og 15. september
  • Ekstra møde kan indkaldes hvis 2/3 ønsker det

3.5 Prioritering og fordeling

  • Midlerne fordeles, hvis der er kvalificerede ansøgninger
  • Der opspares ikke midler kunstigt
  • Ved flere ansøgninger end midler kan ansøgninger prioriteres og der kan gives delvis bevilling

3.6 Habilitet

Ved behandling af ansøgninger fra egen forening deltager repræsentanten ikke i beslutningen.

4. Dokumentation og opfølgning

  • Tildelte midler skal anvendes til det ansøgte formål
  • Der skal efterfølgende fremsendes dokumentation
  • Midler skal anvendes inden 12 måneder
  • Der kan søges om forlængelse, fx ved afventning af anden finansiering
  • Ubrugte midler tilbageføres til puljen

Lokaludvalget offentliggør én gang årligt i Hatting Bladet, hvem der har modtaget midler.

Hatting Borgerforening fører det officielle regnskab og står for udbetaling af midler.

5. Faste tilskud til foreninger

Der udbetales faste årlige beløb til de 5 foreninger. For disse midler gælder:

Foreningerne bestemmer selv, om midlerne anvendes til drift, initiativer, opsparing eller en kombination heraf.

Det er en forudsætning, at foreningerne har deres lovpligtige forsikringer i orden, ellers skal midlerne bruges til dette.

Foreninger kan fortsat søge ansøgningspuljen ud over det faste tilskud.

6. Model for fordeling af midler

Start (2024–2026)

  • 60.000 kr. reserveres til ansøgningspulje
  • 3.000 kr. pr. år udbetales til hver af de 5 foreninger

Fremadrettet (årligt)

  • 3.000 kr. til hver forening
  • 10.000 kr. tilføres puljen årligt

Ansøgningspulje

  • Start: 60.000 kr.
  • Årlig tilførsel: 10.000 kr.
  • Maks. pr. ansøgning: 5.000 kr.

7. Fordelingsprincipper

Ved prioritering lægges der vægt på:

1. Hvor mange borgere projektet kommer til gavn

2. Om projektet styrker fællesskab og sammenhængskraft

3. Frivillig indsats og lokalt engagement

4. Varig effekt og langsigtet værdi

5. Behov og nødvendighed

6. Medfinansiering eller egen indsats

7. En rimelig spredning af midler i byen over tid

8. Administration og beslutningskompetence

Lokaludvalget administrerer puljen

  • Lokaludvalget modtager og behandler ansøgninger
  • Beslutninger træffes på møder i lokaludvalget
  • Hatting Borgerforening fører regnskab og udbetaler midler

9. Beslutningsform

Ved uenighed træffes beslutninger ved simpelt flertal blandt de stemmeberettigede.

10. Evaluering

Ordningen evalueres én gang årligt af lokaludvalget med henblik på justeringer og forbedringer. Herunder fungerer foreninger i udvalget og med fast tilskud, tilskudsstørrelse og puljetilførsel.